Belægning - Betonfliser eller belægningssten?

Når man er færdig med at bygge hus er der ofte en del arbejde tilbage alligevel. Der har kørt store maskiner rundt på grunden så det på ingen måde ligner en have.

Du skal i gang med anlæg af græsplæne, der skal plantes hæk og så skal der lægges en belægning i både indkørsel, på terrassen og måske en sti rundt om huset så børnene kan cykle rundt på fliserne.

Hvad skal man vælge til belægningen?

Der er flere muligheder hvor specielt betonfliser og belægningssten er blandt de mest populære.

Ved valg af belægningssten har du flest muligheder for at vælge farvede sten samt sten i anderledes former, mens fliser oftest er kvadratiske eller rektangulære og oftest kan købes i grå eller sort.

Herregårdssten er den mest populære af de belægningssten du kan købe, men selvom du er interesseret i at købe herregårdssten som belægning rundt om det nybyggede hus kan du også kigge efter belægningssten med andre navne.

Herregårdssten er nemlig en belægningssten som kendes under andre navne.

Slotsbrosten og Holmegårdssten er samme type af belægningssten. En sten der er 21 cm lang, 14 cm bred og har slåede kanter.

Samme størrelse af belægningssten kendes også som en Bondesten og hvis den øversten kant er afrundet kan du købe denne type belægningssten som en Karmona sten.

Stenene kaldes også for 14/21 sten.

Vælger du betonfliser får du større mindre antal fuger, da fliserne er større end belægningsstenene. Det er en stor fordel i forhold til den fremtidige vedligeholdelse.

Betonfliser kan findes i flere forskellige modul mål, som eksempelvis:

  • Modul 30
  • Modul 40
  • Modul 50

Modul 30

Herunder finder du betonfliser med størrelser som 15x15 cm, 15x30 cm, 30x30 cm og 30x60 cm. Med Modul 30 betonfliser er der mange muligheder for at lave specielle læggemønstre da der er mange forskellige fliser med forskellige størrelser.

Modul 40

Herunder finder du betonfliser med størrelser som 20x20 cm, 20x40 cm og 40x40 cm. For 10-15 år siden var denne type af betonflise ikke særlig populær da den var at finde i alle haver, og derfor valgte man andre fliser til anlæg af ny belægning. I dag er disse modul 40 betonfliser ved at blive meget populære igen.

Modul 50

Herunder finder du betonfliser med størrelser som 25x25 cm, 25x50 cm og 50x50 cm. De tykke af disse betonfliser er begyndt at erstatte normale fortovsfliser og derfor er der også flere private som benytter denne type flise så fortov og indkørsel ser ud til at gå ud i et.


Tykkelsen af modul 30, 40 og 50 fliserne varierer fra producent til producent men generelt produceres disse fliser fra ca. 5 - ca. 10 cm.

Andre betonfliser

Der er begyndt at være større efterspørgsel efter store betonfliser og derfor er der blevet produceret fliser med navnene Soldaterfliser og Bordurfliser som er meget store.

Klik her for mere info om sorte betonfliser.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar